Regionen Alsace
Alsace er en region med mange fordele. Den har smukke landskaber, en rig kultur, autentiske traditioner og er berømt for sin gastronomi. Med både byer, bjerge, sletter og vinmarker er Alsaces landskaber varierede og smukke året rundt (forår, sommer, efterår og vinter).
Byerne i Alsace lader intet tilbage at ønske. Strasbourg, Sélestat, Colmar og Mulhouse er rige på kulturarv og byder på mange spændende ture og oplevelser. Katedralen i Strasbourg er en af de mest kendte. De gamle bydele i Strasbourg og Colmar er også et must. Disse byer er også meget livlige (med bl.a. handel, cafe- og natteliv…).
Bjergkæden, Vogeserne går op i 1400 meters højde og er perfekt til vandre- eller mountainbike-ture. Takket være de smukke skove giver Vogeserne mulighed for at holde ferie lige midt i naturen. Om vinteren er der 10-12 skisportssteder, hvor man kan dyrke både alpint skiløb og langrend.
Alsace-sletten byder på ægte marklandskaber overstrøet med mange små landsbyer, og her holdes landbrugstraditionerne i hævd (dyrkning og husdyravl).
Vinmarkerne i Alsace er en af regionens stoltheder. Vinruten løber igennem et landskab af bakker og talrige vinlandsbyer (Eguisheim, Kaysersberg, Turckheim, Ribeauvillé, Riquewihr m.fl.). Alsace’s grand cru’er er kendte og værdsatte, både hvidvine, rødvine og mousserende vine, og vinbønderne i Alsace holder fast i deres traditionsbunde ekspertise.
Alsace ligger ved grænsen til Tyskland, så man kan også udvide sin tur med et besøg i nabolandet, f.eks. Freiburg-området.
Alsace-regionen er meget populær blandt turister.
